Permanent hårfjerning

Er du også ked af indgroede hår, røde knopper eller generelt bare at skulle fjerne hår hver eller hveranden dag? Så er IPL til permanent hårfjerning den helt rigtige løsning for dig.
Ved hjælp af lys ødelægges den enkelte hårsæk med varme, således at den ikke længere kan gro nye hår. Derfor kaldes denne behandling for permanent hårfjerning.

Hvad er IPL?

IPL står for Intens Pulserende Lys og er en laserteknologi, som anvender et bredspektret lys med forskellige bølgelængder. IPL’ens lys indstilles til at behandle farveforskelle i huden, og kan bl.a. indstilles til at behandle pigment/melanin som findes i mørke hår.

laserbehandling IPL

Hvordan virker IPL?

Når lyset fra IPL’en rammer melaninen/pigmentet i håret omdannes energien til varme. Lyset ledes under huden gennem håret og ned i hårroden, hvor håret opvarmes i en sådan grad, at hårsækken går til grunde. De behandlede hår vil således ikke komme igen.
Med IPL er det kun muligt at behandle hår, der indeholder mørk melanin/pigment. Lyse og røde hår kan ikke behandles med IPL, da disse ikke indeholder mørk melanin og dermed ikke vil reagere på IPL’ens energi.

De mest optimale hudtyper at behandle på er hudtype 1-3, og her skal hårene som udgangspunkt altid være mørkere end din hud, for at behandlingen har effekt.

Har du mørk hud, kan du som udgangspunkt også sagtens behandles, dog må der forventes gennemsnitligt flere behandlinger. Lyset fra IPL’en vil nemlig også påvirkes af den pigment/melanin, som din hud indeholder og dermed skal vi med mørke hudtyper altid være mere varsomme.

hårfjerning mænd IPL Laser

Permanent hårfjerning

Uønsket hårvækst er for mange noget, som kan give anledning til stor frustration og som dagligt stjæler meget tid. Med IPL/laser kan uønsket hårvækst fjernes permanent og kan derfor for mange være en rigtig god løsning til at komme de uønskede hår til livs.

Priser fra

500 kr.

Hvor mange behandlinger skal der til?

Gennemsnitligt skal der forventes mellem 6-8 behandlinger for at opnå et godt resultat med IPL til fjernelse af uønsket hårvækst. Antallet af behandlinger vil dog altid være individuelt, da hårvækst ligeledes varierer fra person til person. 

Hår vokser i forskellige vækstfaser og har en cyklus (hvile, vækst og afstødelse), som afgør hvor mange hår vi pr. gang kan behandle. IPL kan kun behandle hår, som er i aktiv vækstfase, hvilket svarer til ca. 20-30% af alle de hår vi har. Vi skal derfor løbende afvente at de behandlede hår afstødes og nye hår kommer i vækst, som også skal behandles, for at opnå et hårfrit resultat. Intervallet mellem hver behandling varierer fra 3-8 uger, alt afhængig af hvor på kroppen de uønskede hår sidder. 

Forholdsregler inden behandlingen

Inden din behandling med IPL skal du til en gratis forundersøgelse hos vores kosmetiske sygeplejerske, hvor du forinden har ladet dine hår gro således, at de er synlige på huden. Det er nødvendigt for at sygeplejersken kan vurdere om dine hår er mørke nok til at behandle med IPL.

3-4 uger før din behandling må du ikke opholde dig direkte i solen, anvende selvbruner eller tage solarie. Undlad gerne make-up og creme inden du skal behandles. Det anbefales, at du dagligt anvender SPF 50 på området hvor du behandles under dit forløb, særligt i sommerhalvåret. På den måde kan vi foretage behandling med IPL året rundt.
Du må ikke vokse, epilere eller på anden vis trække hårene ud 3-4 uger før du skal opstarte behandling, og under behandlingsforløbet må du kun fjerne hårene med en skaber. Det er vigtigt at overholde ovenstående restriktioner for at opnå optimal effekt og minimere risiko for bivirkninger.

IPL laser permanent hårfjerning

Resultat

Når behandlingsforløbet med IPL afsluttes, vil der forventeligt være helt eller delvist hårfrit i det område hvor du er behandlet. Behandlingen er permanet på de hår vi har behandlet. 

Enkelte nye hår kan med tiden dannes qua hormonelle forandringer, og disse kan ligeledes behandles såfremt de er mørke. De nye hår kan i de fleste tilfælde holdes nede med 1-2 vedligeholdende behandlinger årligt. 

Der kan være enkelte hår som fx har en lys hårrod eller helt lyse dun som ikke er modtagelige for behandlingen. Det skyldes, at disse hår ikke indeholder melanin/pigment, som er afgørende for effekten. 

Da hår er hormonelt betinget viser studier at 1-2% ikke vil opnå et fuldkommen hårfrit resultat. Dog vil de fleste opleve en markant reduceret hårvækst i det behandlede område.

PCO / hirsutisme

Er du kendt med hirsutisme (kraftig øget hårvækst) eller PCO, må du forvente flere behandlinger end gennemsnittet og ligeledes oftere vedligehold. Dette skyldes den hormonelle ubalance, som følge af PCO/PCOS, hvilket er afgørende for hårvæksten.

Hos MediSkin har vi stor erfaring med behandling af uønsket og kraftig hårvækst som følge af PCO/PCOS. Vi ved hvor stor psykisk gene uønskede hår i ansigt og på kroppen, kan være. Tøv ikke med at spørge os til råds. 

Hjemmesiden bruger cookies til at forbedre din oplevelse, til at måle trafik og til at målrette annoncer. Ved at klikke videre accepterer du hjemmesidens brug af cookies.  Læs mere