Restylane/fillerbehandling
Restylane/filler består af et naturligt fyldstof, hyaluronsyre og vand, som din hud allerede indeholder.
Når vi ældes mister ansigtet og huden sin fylde, og elasticiteten samt niveauet af hyaluronsyre i hud og bindevæv falder. Ved hjælp af Restylane/filler kan vi opbygge og genskabe hudens naturlige volume samt reducere tørhed, fine linjer og furer.
Nedenfor kan du se de mest poplære behandlinger med Restylane/filler, men mulighederne er mange.
Er du ny kunde hos MediSkin anbefaler vi, at du bestiller tid til en gratis og uforpligtende forundersøgelse. Her gennemgår vi dine ønsker og behov hos vores erfarne kosmetiske sygeplejerske.
Populære behandlinger med Restylane/filler

Læbebehandling
Russian lips, Heart lips, Key-hole lips, kært barn har mange navne. Hos MediSkin mestrer vi en bred vifte af forskellige teknikker til vores læbebehandlinger. Det er med Restylane/filler muligt at skabe volume og højde, rette asymmetrier, forme en læbekant og generelt give læberne et øget fugtboost.
- Behandlingstid: 30-40 min.
- Bedøvelse: 30 min inden behandling
- Helingstid: 2-7 dage
- Resultat: Lige efter behandlingen
- Holdbarhed: 4-6 måneder
- Konsultation: Gratis

Furer fra næse til mund
De nasolabiale folder er den fold, der går fra næsekanten til mundvigen. Med alderen mister vores ansigt sin volume og hos nogen bliver denne fold mere fremtræden. Med Restylane/filler kan volumen genskabes og folden nemt reduceres.
- Behandlingstid: 30-40 min.
- Bedøvelse: Integreret i produktet
- Helingstid: 2-7 dage
- Resultat: Lige efter behandlingen
- Holdbarhed: 6-12 måneder
- Konsultation: Gratis

Nedadvendte mundvige
Nedadvendte mundvige kan give dit ansigt et surt og negativt udtryk, selvom du slet ikke er hverken er i dårligt humør eller træt.
Med Restylane/filler kan vi rette dine mundvige op, således at du får et mere mildt og smilende udtryk.
- Behandlingstid: 30-40 min.
- Bedøvelse: Integreret i produktet
- Helingstid: 2-7 dage
- Resultat: Lige efter behandlingen
- Holdbarhed: 6-12 måneder
- Konsultation: Gratis
Hvad er Restylane/filler?
Restylane er en ikke-permanent filler, som er en klar gel, der består af vand og hyaluronsyre samt 0,3% licocaine (lokalbedøvende middel).
Hyaluronsyre er et sukkerstof der allerede naturligt findes i vores bindevæv, som bl.a. binder fugt. Med alderen mister vores hud og bindevæv sin fylde og elasticiteten og niveauet af hyaluronsyre falder. Derfor ældes huden ved at blive mere slap, tør, fureret og rynket. Med Restylane/filler kan hudens fylde og fugtbalance genskabes. Det er ligeledes muligt at korrigere asymmetrier, skabe konturer samt fremhæve feminine eller maskuline træk, alt efter ønske og individuelle behov.

Restylane/filler kan bl.a. anvendes til:
- Læbeforstørrelse
- Læbetørhed/krebbet læbevæv
- Rynker omkring munden/sammenfald af læbevæv (rygerrynker)
- Furer fra næse til mund (nasolabial furer)
- Nedadvendte mundvige/furer fra mund til kæbe (marionet linjer)
- Hagekorrektion (vigende hage eller hagekløft)
- Næsekorrektion
- Kindben/kinder
- Teartrough (mørke rander under øjne)
- Kæbelinje
- Glabella (dyb statisk bekymringsrynke)
- Skinbooster (reduktion af krebbet hud og fine linjer)



Hvor længe holder en behandling med Restylane/filler?
Vores krop nedbryder selv på helt naturlig vis både den hyaloronsyre som kroppen selv producerer, men også den som tilføres med en filler. Det betyder også at behandlinger med Restylane/filler skal gentages med jævne mellemrum. Typisk holder en behandling mellem 4-12 måneder alt afhængig af område og tidligere antal behandlinger.
Hvordan foregår en behandling med Restylane/filler?
Forud for din behandling skal du til en forundersøgelse, hvor sygeplejersken sammen med dig gennemgår dine ønsker og behov. Her vil du skriftligt og mundtligt modtage information omkring behandlingen og vi skræddersyer sammen en plan der journalføres.
Fra forundersøgelsen til selve behandlingen skal der gå minimum 48 timer, som er betænkningtid. Dette er lovpligtigt, da behandling med ikke-permanent filler er underlagt bekendtgørelsen om kosmetisk behandling.
På dagen for behandlingen opsummerer vi sammen den plan vi ved forundersøgelsen har lagt og i nogle tilfælde, bl.a. ved læbebehandling, vil du blive tilbudt lokalbedøvende creme 30 min inden din behandling foretages. Restylane/filler inderholder ligeledes lokalbedøvelse, som undervejs i behandlingen også bedøver det behandlede område og lindrer ubehag. Bedøvelsen aftager igen efter 2-3 timer.
Selve behandlingen tager typisk 30-40 min afhængig af indikation og område. Restylane/filler bliver lagt under huden med en tynd nål som enten kan være spids eller stump. Hos MediSkin er vi specialister i fillerbehandlinger og har stor erfaring med mange forskellige teknikker til at skabe naturlige resultater. Derfor vil teknikkerne til alle vores behandlinger altid være 100% tilpasset individuelle behov og ønsker.
Der kan efter behandlingen opleves hævelse, rødme samt små blå mærker, som i løbet af 2-7 dage vil aftage.
Resultat
Når du behandles med Restylane/filler kan du se et umiddelbart resultat lige efter din behandling. Dog vil produktet først skulle integrere sig i vævet, hvilket tager op mod 3-4 uger og eventuel hævelse skal ligeledes lægge sig. Derfor tilbydes du hos MediSkin altid en opfølgende kontrol, hvor resultatet af din behandling sammen med din behandler gennemgåes. Her sikrer vi at det ønskede resultat er opnået og drøfter ligeledes fremtidig forløb og vedligehold.

Behandlingsforløbet
1.
Forundersøgelse
Gratis forundersøgelse hos kosmetisk sygeplejerske
2.
Ventetid
48 timers betænkningstid før behandlingen kan foretages.
3.
Behandling
Behandlingen udføres.
4.
Kontrol
Kontrol efter 3-4 uger.
Information og samtykke
Når du booker tid til en gratis forundersøgelse til Restylane/fillerbehandling, vil du modtage en PDF-fil på mail. Heri er den skriftlige information omkring behandlingen vedhæftet. Du bedes inden forundersøgelsen gerne have læst denne. Du skal ligeledes modtage mundtlig information ved forundersøgelsen hos vores kosmetiske sygeplejerske. Du er her velkommen til at medbringe en bisidder. Efter den mundtlige information skal der gå minimum 48 timer fra at denne er givet, til at behandlingen kan udføres. Behandlingen udføres først efter at du har givet dit endelige samtykke.
Hos MediSkin anvender vi altid markedets mest veldokumenterede produkter
Vi anvender udelukkende fillers fra nogle af verdens mest anerkendte brands; Restylane, Juvéderm og Teosyal. Disse brands er blandt markedets allermest sikre og veldokumenterede.
Hvert brand har sin egen unikke portefølje af produkter. Hos MediSkin har vi netop valgt at bruge fillers fra flere af markedets allerstørste producenter, da vi på den måde nøje kan udvælge det rette produkt til lige netop den indikation og det udgangspunkt du kommer med.